Retorik 1999x
Retorik til
Herennius
Lysias
Platon
Aristoteles
 

Platon

Lektier

Platons Gorgias deler vi op i tre portioner:
  1. 447-455a (tirsdag den 4.12.)
  2. 455a-461b (torsdag den 6.12.)
  3. 461b-466a (onsdag den 12.12.)

Arbejdsspørgsmål

447-455a

Optakten

  1. Dialogen springer lige ud i det. Hvordan er situationen da den begynder?
  2. Hvordan beskrives Chairefon, Sokrates, Gorgias og Polos?
  3. Hvordan er forholdet mellem Chairefon og Sokrates?
  4. Hvordan er forholdet mellem Polos og Gorgias?
  5. Hvilken fejl begår Polos i sit svar i 448c?
  6. Hvad er dialogen Gorgias' centrale spørgsmål?
  7. Hvilken konklusion har vi nået ved optaktens slutning?

Den første præcisering af hvad retorikken er

  1. Hvad er Gorgias' første svar på hvad retorikken handler om?
  2. Sokrates' teknik er nu at skære ting bort fra Gorgias' definition. Hvad skærer han bort i første omgang?
  3. Hvad er Gorgias' andet svar på hvad retorikken handler om?
  4. Fra 450d nævner Sokrates nogle intellektuelle aktiviteter som også klarer sig med ord, hvilke aktiviteter er der tale om?
  5. i 451d skal Gorgias svare på Sokrates' næste spørgsmål om hvad retorikken er, og han siger "Noget af det skønneste og værdifuldeste her i livet, Sokrates!" Hvorfor er det et dårligt svar?
  6. Hvad er Gorgias' tredje svar på hvad retorikken handler om?
  7. Herefter indfører Sokrates at der skal skelnes mellem viden og tro. Hvad er forskellen mellem de to?
  8. Hvad er Gorgias' fjerde svar på hvad retorikken handler om (454e)?

455a-461b

Gorgias' definitioner kommer i strid med hinanden

  1. Man diskuterer sommetider om politikerne eller eksperterne skal bestemme. Hvad ville Gorgias svare på det spørgsmål?
  2. Synes det Gorgias er en moralsk eller umoralsk lærer i retorik?
  3. Har Gorgias lyst til at fortsætte diskussionen 457c?
  4. Sokrates siger at ligesom man bliver arkitekt når man har lært om arkitektur, bliver man retfærdig når man har lært om retfærdigheden. Passer det? Hvorfor er det rigtigt eller forkert?
  5. Forklar med egne ord den selvmodsigelse Gorgias er kommet ud i ved slutningen af stykket.

461b-466a

Nu bryder Polos ind og overtager Gorgias' rolle som Sokrates' samtalepartner. [Bemærk at tredje sidste linje på s. 39 i virkeligheden er sidens sidste linje.]
  1. Vurdér hvor dygtig Polos er til at diskutere i en dialog.
  2. Hvad er Sokrates' første svar på hvad retorik er?
  3. Sokrates skelner nu mellem:
    • fag/kunstner, der bygger på indsigt, og som er skønne og gode.
    • lefleri, der bygger på erfaring, og som er onde og slette.
  4. Der er fire gode fag/kunster der deler sig med to til legemet og to til sjælen. Hvilke?
  5. Til hver af de fire gode fag/kunstner svarer der en type lefleri. Hvilke? - sofistik taler vi om næste time; du kan selv læse på linket her og i De europæiske ideers historie afsnit 12. Skepsis (ss. 72-76).
  6. Prøv at stille dine iagttagelser op i et skema.
På dette sted i Gorgias har Platon fået sat retorikken på plads i sit filosofiske system. Derfor vil vi herefter bruge 1 dobbelttime på Platons filosofi, læs De europæiske ideers historie ss. 77-88 og de udleverede kopier fra Sløks bog Platon.

Til sidst vil jeg vise at det alligevel er Gorgias og Polos der har ret, læs denne note om retorik versus filosofi.


Man kommer tilbage til retorikforsiden ved at klikke på Retorik 1999x øverst til venstre.
Opdateret 20020613 af Søren Hindsholm