Oldtidskundskab
2005x
Regler
Undervisningsplan
Undervisningsbeskrivelse
Tidstavle
Søjler
1. Græsk kosmologi
2. Ord og sandhed
2.a Platon
2.b Aristoteles
2.c Retorik til Herennius
2.d Lysias
3. Skæbne og frihed
4. Den heroiske holdning
5. Arkitektur
 

Aristoteles

Arbejdsspørgsmål

Skjult polemik med Platon og nogle definitioner

1. bog I

  1. I 1-2 står at retorik er noget alment ligesom evnen til at kunne drage logiske slutninger (dialektik), og at siden man må kunne tale metodisk, må retorik også være et fag (techne). Sammenlign disse udsagn med Platons om retorik i Gorgias og forklar forskellen.
  2. I 3-4 og 9 deler Aristoteles retorikken op i væsenlige og uvæsentlige dele. Hvilke dele er det? Hvilke dele beskæftigede Retorikken til Herennius sig med? Hvilke dele brugte Lysias i sine taler?
  3. I 5-8 gennemgår Aristoteles lovgiverens, dommerens og talernes opgaver. Hvilke opgaver har de ifølge Aristoteles hver især?
  4. Hvad er forskellen på politiske og juridiske taler ifølge Aristoteles (10)?
  5. Med dette udgangspunkt: "Når man har studeret længe og læst mange bøger, ved man mere. Lærere har studeret længe og læst mange bøger." skal I selv opstille en syllogisme og et enthymem.
  6. Hvorfor er det en fordel for taleren at være kyndig i det fag (dialektikken) der arbejder med syllogismer?
  7. Hvorfor skal taleren vide besked om det almindeligt antagne?
  8. Hvorfor er retorik nyttig? Specielt:
    • Hvorfor kan det kun skyldes parterne selv hvis en afgørelse ikke falder ud som den burde?
    • Hvorfor skal man kunne tale både for og imod en sag?
  9. Senere (I,13) taler Aristoteles om at retorik også kan være skadelig. Dette spørgsmål diskuterede Sokrates også med Gorgias. Hvem af de to giver Aristoteles ret?
  10. Hvad er retorikkens opgaver?

1. bog II, om beviserne

  1. Hvad hedder `fremgangsmåde' på græsk?
  2. Er retorikken ifølge Aristoteles et fag ligesom alle andre, eller er den noget for sig selv? Hvad var Sokrates' mening om dette spørgsmål?
  3. I talen bruger man ikke-faglige bevismidler (vidneudsagn ol.), og fagmæssige, dvs. dem som taleren selv laver (argumenter, klar fremstilling osv.). Hvilke tre typer bevismidler bruger taleren?
  4. Hvilken type er måske den vigtigste?
  5. Hvilken type skriver de almindelige forfattere, som Aristoteles kritiserer, mest om?
  6. Hvilke(n) type(r) mener du er vigtigst?
  7. Find ud af hvad bevis ved induktion (svarende til talens eksempler) er for noget. [Dette er nok en opgave som må løses hjemme eller med hjælp fra et leksikon på biblioteket.]
  8. Bevis ved eksempler er altså retorikkens ene mulighed. Hvad er den anden mulighed?
  9. Lav to eksempler: Ét hvor du beviser en påstand ved eksempler, et andet hvor du beviser noget med det der var svaret på det foregående spørgsmål.
  10. 13-19. er ved første læsning vanskelige. Emnet er hvordan man beviser noget ved et paradigme (et mønstergyldigt eksempel), og hvordan man gør det med et bevis. Herefter ser Aristoteles på præmisserne i enthymemet. Nogle er nødvendigvis sande, fx at man er syg hvis man har feber, andre er bare sandsynlige, fx at man har feber fordi man har hurtig vejrtrækning.
  11. 20-22 handler om at logik og retorik skal beskæftige sig med det mere almene og generelle (topoi eller 'steder'), mens det mere specielle tilhører de enkelte videnskaber.

1. bog III, om de tre talearter (genrer)

Opstil et skema med disse kolonner:
  1. De tre talearter
  2. Tilhørernes funktion
  3. Talens tid
  4. Talens mål

Om følelserne medlidenhed og forargelse

2. bog VIII-IX

  1. Hvem kan føle medlidenhed, og hvorfor?
  2. Hvad fremkalder medlidenhed?
  3. Hvem føler man medlidenhed med?
Hvordan forholder forargelse sig til medlidenhed?

Om unges, ældres og modnes karakteregenskaber

2. bog XII-XIV

Forklar hvordan de unges og de ældres karakteregenskaber skyldes deres fase i livet.

Man kommer tilbage til forsiden ved at klikke på Oldtidskundskab 2005x øverst til venstre.
Opdateret 20061022 af Søren Hindsholm