Oldtidskundskab
2005x
Regler
Undervisningsplan
Undervisningsbeskrivelse
Tidstavle
Søjler
1. Græsk kosmologi
2. Ord og sandhed
3. Skæbne og frihed
4. Den heroiske holdning
4.a Homer
5. Arkitektur
 

Den heroiske holdning

Dette forslag til en søjle behandler det heroiske ideal, dvs. livet som helt i krigen. Den centrale tekst er Homers Iliade 1. sang, 3. sang og 24. sang; den sidste indgår i et virtuelt forløb.

Perspektiverende tekster er Vergils Æneide og evt. James Joyces Ulysses kap. 6.

Det er karakteristisk for den græske helt at meningen med hans liv er at opnå ære og undgå skam. Det er så vigtigt at han hellere vælger døden end skammen. Æren er naturligvis en lokkende belønning, men hans liv tynges af den død og smerte der hele tiden truer ham.

Denne måde at tænke på blev meget anderledes da kristendommen fuldførte den udvikling der begyndte med Platon. Hér er det centrale at undgå skylden. Man kan se at forskellen ligger i en forskydning fra det ydre (man skammer sig over for nogen i sin omverden) til det indre (skammen er en følelse der ligger og nager i mit indre, i sindet eller sjælen).

Denne problemstilling møder vi i en moderne form når det i nogle kulturer sker at man hellere selv dræber et barn eller en søskende end pådrager sig den skam som barnets handlinger har bragt over en som far, mor, bror eller søster.


Man kommer tilbage til forsiden ved at klikke på Oldtidskundskab 2005x øverst til venstre.
Opdateret 20060807 af Søren Hindsholm