Arbejdsplan

1. og 11. sang

• Heksameteret
• Prydadjektiver
• Formelvers
• Patronymika (navn efter faderen)

Videre er der en del om indholdet:

• Den konkrete tankegang der fokuserer på ting (deres udseende, størrelse, kvaliteter osv.)
• Homers psykologi hvor følelser er i bestemte dele af kroppen
• Guderne meddeler mennesker ideer, initiativer og sindsstemninger. Deres sind bliver som en scene hvor forskellige indfald, også initiativer fra guder, optræder, ofte i strid med hinanden.
• Gudernes verden er en polær modsætning til menneskers (uden død, med konstant festmåltid); de følger dog med i menneskenes liv og griber ind på kritiske tidspunkter.
• Homers helte tænker mere på den skam der kan overgå dem, end den skyld de pådrager sig
• Homer kan med fokus på få centrale detaljer ramme en dyb stemning eller beskrive væsentlige dele af indholdet. Fx (1. sang vers 7) er Atreïden folkenes konge, mens Achilleus er gudernes lige, dvs. en formel titel (konge) over for en personlig kvalitet (gudernes lige), og hermed er en afgørende forskel på de to personer nævnt. Det senere forløb i Iliaden kommer til at bekræfte denne forskel.
• Det heroiske univers står centralt i læsningen af Homer: Heltene er født til et farligt liv der nemt kan blive kort. De kompenserer herfor ved at optræde ædelt og kræve omgivelsernes respekt og beundring for deres adfærd og karakter. Achilleus er igen et eksempel. Han ved han skal leve kort, og derfor kan han ikke gå på kompromis med kravene til sig selv som helt. Derfor bliver han så asocialt vred når Agamemnon vil tage Briseïs fra ham. Og Agamemnon er på samme måde en helt der ikke kan leve med tabet i anseelse og ære når han som den eneste skal afgive en del af sit bytte, nemlig pigen Chryseïs.

Fordi det kræver øvelse at finde frem til disse ting og fortolke dem i den rigtige ramme, begynder vi læsningen som klassegennemgang.

24. sang

En handlingsoversigt vil være en hjælp:

1. del

• [1-22] Akhilleus skænder Hektors lig. (22 vv. om mennesker)
• [23-120] Zeus iværksætter planen med Priamos' besøg hos Akhilleus. (98 vv. om guder)
• [121-187] Akhilleus og Priamos får besked om planen. (67 vv. om mennesker og guder)
• [188-331] Priamos forbereder sig og tager af sted. (144 vv. om mennesker)
• [331-469] Hermes sendes af sted og møder Priamos. (139 vv. om mennesker og guder)

2. del

• [469-676] Priamos og Akhilleus mødes og spiser i fællesskab. En art forsoning opstår. (208 vv. om mennesker)
• [677-701] Priamos kører tilbage tidligt om morgenen mens andre sover. (25 vv. om mennesker og guder)
• [702-776] Kvinderne begræder Hektor. (75 vv. om mennesker)
• [777-804] Hektors begravelse. (28 vv. om mennesker)

Gruppearbejde

1. del (1-469)

• Forskellen mellem guder og mennesker (sammenligning mellem Hektor og Akhilleus i 55-63; Thetis er som sørgende gud speciel, - hun bor da heller ikke på Olympen - og hun skal konkret optages blandt guderne på Olympen - de flytter sig for hende og drikker sammen; Priamos gyser for Iris og Hermes). Men guderne er ikke ret magiske i Homer, for de kan ikke gøre vildt urealistiske ting. Se fx at Priamos ikke blot kan trylles ind i Akhilleus' telt, nej, han må hjælpes derind på en temmelig realistisk måde, for Hermes beskytter og hjælper kun, som da han åbner den særligt tunge port. Mere præcist kan vi sige at guderne giver mennesker idéer og inspiration til at handle, og de støtter menneskene når de skal gennemføre de handlinger guderne har tilskyndet dem til; det fremgår forhåbenlig også af oversigten ovenfor.
• Gentagelsen 146 ff og 176 ff (om oralpoetisk teknik).
• De enkle midlers pathos (255 f.: "Ak, ulyksalige mig! Som fik de tapreste sønner//her i det vidtstrakte Troja. Men ingen er der tilbage.")
• Homer går gennem fortællingen mens han har blik for alle detaljerne, lige som på en march (dér har man også tid til at se alle detaljer i landskabet eller skoven), se fx 268-82 (beskrivelsen af hestevognen).
• Homer er den konkrete digter:
  1. Akhilleus' og trojanernes sorg beskrives konkret når de græder, slår sig, er vågne osv.
  2. Thetis modtages med konkrete handlinger af de andre guder,
  3. Priamos har konkrete gaver med for at løskøbe Hektors lig,
  4. Zeus giver et konkret varsel med en fugl,
  5. Priamos' skræk er synlig (han står stille og strittende hår).

2. del (470-804)

• Kan man sige at sympatien er størst for enten Akhilleus eller Priamos?
• Akhilleus og Priamos er modstandere i krig. Men hvad har de fælles, hvad forener dem?
• Er stemningen glad eller sørgelig? Prøv at finde nogle af de midler Homer bruger til at skabe stemning.
• Får vi et optimistisk eller pessimistisk syn på livet hér?
• Hvilket billede giver Homer af krigen og heltenes liv mens de er i krig?
• Man kan måske forvente at et heltedigt forherliger krig. Gør Homer det?
• Hvad vil du foreslå som 24. sangs tema?

Gennemgå et stykke