Regler
Indledning
Undervisningsministeriets fagbilag og undervisningsvejledning for oldtidskundskab er nyttige at kende, fx hvis man vil vide præcist hvad man skal læse og kunne til eksamen.
I Fagbilaget står der en beskrivelse af hvad fagets indhold er:
Målet med undervisningen i oldtidskundskab er, at eleverne
- har en grundlæggende viden om fagets metoder, så de kan analysere og fortolke græske tekster i oversættelse og græske monumenter i deres historiske kontekst
- har et alsidigt kendskab til kulturen i oldtidens Grækenland med særlig vægt på den arkaiske og klassiske periode
- gennem dette kendskab til den græske kultur har tilegnet sig fælles europæisk begrebsdannelse og formsprog, således at de derved får mulighed for at forstå og forholde sig til deres samtid
- kan forholde sig til de livsformer og tanker, som kommer til udtryk i de gennemgåede tekster og monumenter.
Dette forklares nærmere i undervisningsvejledningen under Undervisningsmål:
Litterært tekstlæsningsfag
Oldtidskundskab er et litterært tekstlæsningsfag på dokumentarisk grundlag. I oldtidskundskab møder
eleverne - i beskæftigelsen med den græske litteratur og kunst - de grækere, som skabte de begreber og det
formsprog, der blev grundlaget for europæisk og derved også dansk litteratur, videnskab, filosofi,
billedkunst og arkitektur.
Begreber som matematik, demokrati, idealisme og arkitektur er græske, da det var grækere som
Pythagoras, Perikles, Platon og Pheidias, der bidrog afgørende til disse begrebers nuværende indhold. Ikke
alene enkelte begreber, men også begrebspar som tyrannidemokrati, nødvendighedfrihed, natur-kultur og
idealisme-materialisme er græske og blev første gang debatteret på torvet i oldtidens Athen.
Disse stadig aktuelle begreber og tankefigurer blev udtrykt i genrer, der blev normdannende for den
europæiske litteratur og billedkunst. Epos, drama, dialog og retstale er eksempler på litterære former, som
blev skabt i oldtiden, og som er blevet anvendt gennem hele vor historie.
På samme måde skabte græske billedhuggere og arkitekter et formsprog, der blev kilde til stadig inspiration,
modsigelse og fornyelse.
Målet er, at oldtidskundskab på samme tid giver eleverne kendskab til oldtiden og dens betydning for
nutiden. Denne dobbelte bestemmelse, der kommer til udtryk i fagets formålsbestemmelse, sætter nogle
naturlige grænser og mål for undervisningen. På den ene side skal undervisningen give eleverne et fagligt
funderet og sammenhængende kendskab til den græske litteratur og kunst. På den anden side skal
udvælgelsen af tekster og monumenter sikre, at eleverne tilegner sig de begreber og det formsprog, der
giver en kode til forståelse af den europæiske kultur.
|