|
Tacitus Annales 6,22 om spådomskunst og astrologiMen når jeg hører ovenstående og den slags, kommer jeg i tvivl om menneskenes lod i livet styres af skæbnen og den uforandrelig nødvendighed eller af tilfældet. Man vil nemlig opdage at vores forfædres filosoffer og de der følger deres lære, har forskellige opfattelser, og mange af dem mener at hverken vort livs begyndelse, dets afslutning eller i det hele taget menneskene bekymrer guderne. Derfor rammer sorgen tit de gode, og glæden tilsmiler de onde. Men andre mener i modsætning hertil at skæbnen er i samklang med begivenhederne i livet, dog ikke ud fra planeterne, men ud fra de naturlige årsagers grundlag og relationer. Alligevel overlader de os muligheden for selv at vælge vores liv, og når vi har valgt det, følger der en fastlagt rækkefølge af begivenheder. Og medgang og modgang er ikke det som almindelige mennesker tror. Mange som ser ud til at lide under modgang, er lykkelige, mens en hel del, skønt de har meget, er meget ulykkelige, forudsat de førstnævnte bærer deres tunge skæbne med udholdenhed, og de sidstnævnte bruger deres medgang uden omtanke.De fleste mennesker kan dog ikke frigøre sig fra at fremtidens begivenheder afgøres ved hvert individs fødsel, men nogle af begivenhederne falder ud anderledes end forudsagt forid de er ukendte for spåmændene bedrageriske forestillinger. På den måde ødelægges tilliden til den videnskab [astrologi] som både fortiden og nutiden har givet klare beviser på. Således blev Neros styre forudsagt af den samme Thrasullus' søn - men det vil jeg vende tilbage til senere i min beretning for ikke nu komme for langt bort fra mit emne. |