hindsholm.dk
Barbecue-marinade
Tilbage til grilllisten
 

Barbecue-marinade

Vi bruger ikke så meget disse søde marinader, men til nogle retter er de nødvendige, fx spareribs. Når man griller med dem, skal man være opmærksom på at de let brænder sammen fordi der er så meget sukker i dem.

De kan laves på mange måder, det grundliggende er ketchup og farin. Prøv fx

  • 1 dl ketchup
  • 80 g brun farin
  • 3 fed hvidløg
  • salt og peber
Hertil kan man så supplere med andre ingredienser, fx
  • soyasovs eller teriyakimarinade, et par spiseskefulde
  • tabasco eller en stærk chilisovs, nogle dryp
  • evt. sød chilisovs, 1-2 spiseskefulde.
Man blander først ketchup og farin, derpå tilsætter man de andre ingredienser. En enkel metode er at lade en stavblender køre det hele sammen.

Opdateret 20030721 af Søren Hindsholm