Oldtidskundskab
1999x
Regler
Undervisningsplan
Pensa
Aristoteles
Om Himlen
Drama
Homer
Retorik
Kunst
Tidstavle
 

Regler

Indledning

Undervisningsministeriets fagbilag og undervisningsvejledning for oldtidskundskab er nyttige at kende, fx hvis man vil vide præcist hvad man skal læse og kunne til eksamen.

I Fagbilaget står der en beskrivelse af hvad fagets indhold er:

Målet med undervisningen i oldtidskundskab er, at eleverne

  • har en grundlæggende viden om fagets metoder, så de kan analysere og fortolke græske tekster i oversættelse og græske monumenter i deres historiske kontekst
  • har et alsidigt kendskab til kulturen i oldtidens Grækenland med særlig vægt på den arkaiske og klassiske periode
  • gennem dette kendskab til den græske kultur har tilegnet sig fælles europæisk begrebsdannelse og formsprog, således at de derved får mulighed for at forstå og forholde sig til deres samtid
  • kan forholde sig til de livsformer og tanker, som kommer til udtryk i de gennemgåede tekster og monumenter.
Dette forklares nærmere i undervisningsvejledningen under Undervisningsmål:

Litterært tekstlæsningsfag

Oldtidskundskab er et litterært tekstlæsningsfag på dokumentarisk grundlag. I oldtidskundskab møder eleverne - i beskæftigelsen med den græske litteratur og kunst - de grækere, som skabte de begreber og det formsprog, der blev grundlaget for europæisk og derved også dansk litteratur, videnskab, filosofi, billedkunst og arkitektur.

Begreber som matematik, demokrati, idealisme og arkitektur er græske, da det var grækere som Pythagoras, Perikles, Platon og Pheidias, der bidrog afgørende til disse begrebers nuværende indhold. Ikke alene enkelte begreber, men også begrebspar som tyrannidemokrati, nødvendighedfrihed, natur-kultur og idealisme-materialisme er græske og blev første gang debatteret på torvet i oldtidens Athen.

Disse stadig aktuelle begreber og tankefigurer blev udtrykt i genrer, der blev normdannende for den europæiske litteratur og billedkunst. Epos, drama, dialog og retstale er eksempler på litterære former, som blev skabt i oldtiden, og som er blevet anvendt gennem hele vor historie.

På samme måde skabte græske billedhuggere og arkitekter et formsprog, der blev kilde til stadig inspiration, modsigelse og fornyelse.

Målet er, at oldtidskundskab på samme tid giver eleverne kendskab til oldtiden og dens betydning for nutiden. Denne dobbelte bestemmelse, der kommer til udtryk i fagets formålsbestemmelse, sætter nogle naturlige grænser og mål for undervisningen. På den ene side skal undervisningen give eleverne et fagligt funderet og sammenhængende kendskab til den græske litteratur og kunst. På den anden side skal udvælgelsen af tekster og monumenter sikre, at eleverne tilegner sig de begreber og det formsprog, der giver en kode til forståelse af den europæiske kultur.


Man kommer tilbage til forsiden ved at klikke på Oldtidskundskab 1999x øverst til venstre.
Opdateret 20011102 af Søren Hindsholm